Alt fra Tallinn til Vilnius

Panbaltica er specialiseret i store og små rejsegrupper. Vi arrangerer overnatning og kulturelt program, aktiv ferie eller bare ren afslapning. Det gør vi i alle tre baltiske lande og på dansk. Samtidig har vi i alle tre lande medarbejdere, som kan de lokale sprog og som med deres lokalkundskab sikrer jer en rejseoplevelse af høj kvalitet. Bag Panbaltica er et kreativt og dynamisk team, med lang erfaring, der ønsker at tilbyde jer det bedste, som Baltikum har at byde på.

Panbaltica er mere end en rejsearrangør:Vi vil gerne gøre en forskel, og derfor kan vi tilbyde jer mere end det, man normalt forbinder med rejsevirksomhed. Panbaltica kan bidrage til løsningen af konsulentopgaver i ordets bredeste forstand. Vi hjælper til med etableringen af nye kontakter, hvad enten det er erhvervsrelaterede kontakter,

brancheorganisationer, offentlige eller private institutioner, skoler, idrætsforeninger samt politiske, religiøse og andre NGO'er. Har vi ikke løst en lignende opgave før, tager vi altid gerne imod nye udfordringer!

Her ser du eksempler på rejsearrangementer i Baltikum